Du er her :: Motionsliv.dk :: Artikler :: Cykling :: Cykling med Avisen en succes
Billede
Flere af de 200 deltagere i Cykling med Avisen vil formentligt stille op til cykelløbet Fyen Rundt i august.
Foto: COLOURBOX

Send artiklen Cykling med Avisen en succes til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Cykling med Avisen en succes

200 pladser til Cykling med Avisen blev revet væk i foråret på mindre end to døgn. Men det vender tilbage i 2011 og læs her hvorfor
På mindre end to døgn var 200 pladser til Cykling med Avisen revet væk og efter fire fælles træningsaftener i maj-juni er det nu slut for denne 2010-sæson.

Den enorme interesse for projektet er kommet helt bag på arrangørerne.

- Det kom bag på os, at det blev en så stor succes. Det er gået langt over mine forventninger, fordi vi var spændt på, hvor mange, der ville deltage, siger formanden for Cykling Odense, Claus Rasmussen.
- Det kom bag på os, at det blev en så stor succes.

Sammen med Fyens Stiftstidende inviterede Cykling Odense cykelinteressede til at lære mere om teknik og hvordan man udnytter sin cykel bedst muligt.

Efter introduktionen den første træningsaften med korrekt indstilling af cyklen, påklædning, gearvalg, sikkerhed, kolonnekørsel og ruterne satte deltagerne fra yngste til ældste deltager sig på sadlerne og kørte af sted.

- Vi var ikke klar over, at der er så mange, som cykler rundt på egen hånd, og flertallet af dem, der har været med, er ikke med i nogen cykelklub, siger Claus Rasmussen om det nye projekt.

Betingelserne for at deltage var helt enkle, for folk kunne stille med en hvilken som helst cykel. Bedstemorcyklen, havelågen, mountainbiken, raceren eller bycyklen. Og så en cykelhjelm, som er et krav.

Det er første gang, Cykling Odense har forsøgt sig med et sådant arrangement, som er kommet i stand sammen med Fynske Medier.

- I første omgang får vi en masse mennesker ud at cykle, og så håber vi, at nogle af dem stiller op i august i cykelløbet Fyen Rundt, siger Claus Rasmussen.

Ifølge ham tæller deltagerne både de unge og ældste deltager er oppe i 80’erne, men ellers er det mest det modne publikum.

- Folk kommer for at få nogle gode råd, nogle for fællesskabet og nogle for ganske enkelt at have nogle at cykle med. Det er nok meget en blanding af det hele, siger Claus Rasmussen.

Arrangementet har i lighed med Løb med Avisen været gratis, og i sidste uge holdt verdensmesteren Alex Rasmussen foredrag om cykling og sin karriere - i øvrigt på sin fødselsdag.

Med så stor en interesse for Cykling Odense er Claus Rasmussen næsten sikker på, at Cykling med Avisen vender tilbage næste år med flere pladser end i år, og muligvis i samarbejde med endnu en cykelklub i byen.

- Der er ingen tvivl om, at vi vil være bedre forberedte næste år, for nu har vi et koncept at arbejde ud fra, siger Cykling Odense-formanden.

Hold øje med motionsliv.dk for, hvornår Cykling med Avisen vender tilbage.


Tilbage til forsiden  >> Artikler >> Cykling